Hvad er Miljøforum
Norddjurs Erhverv?

Miljøforum Norddjurs Erhverv er et samarbejde mellem interesserede virksomheder med bopæl i Norddjurs Kommune og Norddjurs Kommune med henblik på at formidle erfaringsudveksling og viden om mulighederne for reduktion af virksomheders miljøbelastning og forøgelse af produktiviteten. Det overordnede formål hermed er at bidrage til en bæredygtig udvikling og forbedre virksomhedernes konkurrenceposition.

Formidlingen sker primært ved erfaringsudveksling i udviklingsgrupper og ved afholdelse af diverse arrangementer - typisk fyraftensmøde, hvor alle medlemmer kan deltage.

Hovedtemaerne i arbejdet er produktivitet, arbejdsmiljø, miljø, energi- og kvalitetsledelse samt ledelses-, organisations- og medarbejderudvikling, alt sammen væsentlige elementer for en effektiv virksomhed.

Miljøforumet er åben for alle, og det er gratis at være med.

Organisation

Miljøforumet virker som en paraply for en række udviklingsgrupper.

Udviklingsgrupperne er selvkørende med interne møder. Udviklingsgrupperne kan bede sekretariatet om at arrangere møder, kurser m.m. om emner, som man mener, har en bred interesse.

Der er nedsat et forretningsudvalg bestående af repræsentanter fra udviklingsgrupperne.

Alle er velkommen til at igangsætte relevante aktiviteter under forumet. Henvendelse herom kan ske til sekretariat v/Carsten T. Willadsen, telefon 89 59 40 04 (direkte) eller til en af udviklingsgrupperne.

Miljøforumet har sekretariat hos Norddjurs Kommune, Byg- og Miljøafdelingen.

Nye idéer er altid velkomne!

- Har du en idé til et arrangement i miljøforum?
- Har du et forslag til en foredragsholder?
- Har du et ønske til en ny udviklingsgruppe?

Vi hører gerne fra dig!

Send et forslag